kunsthistorier.dk
Galleri
 

I dette maleri ses ørnen der sidder højt oppe i sit træ og skuer ud over verden. Ørnen er ofte benyttet som symbol på magt, klogskab og frihed, men her optræder den især som en af naturens frie ubundne skabninger, der lever i overensstemmelse med sin natur. Ifølge surrealisterne i modsætning til det moderne mennesker, der har fjernet sig fra sin sande natur. I ørnens silhouet på billedet ses mennesker i færd med at fælde træer. Træstammerne ligner tremmer i et bur. Menneskene er ved at fjerne buret og frisætte sig selv. Maleriet måler 135 x 230 cm og er signeret af Elsa Thoresen (E.T.) og Vilhelm Bjerke Petersen.Maleriet er et vinterbillede og forestiller et snedækket landskab med den gamle krogede og knudrede eg i forgrunden og i horisonten anes silhouetten af en by. En rødkælk sidder i træet.Træet repræsenterer det levende i billedet. Omkring træet er sneen smeltet og den mørke jord nedenunder ses- På den nederste del af træet er placeret et røntgenspot, hvor træet lyse sommerfarve og sommerblomster ligger. Sommerens varme og blomsterne er det der giver liv og næring til det gamle træ. Det er det man ikke i et realistisk billede ville kunne se - det underbevidste - som får mennesket igennem de mørke og kolde tider. Maleriet måler 122 x 233 cm og er signeret Elsa Thoresen (E.T.) og Vilhelm Bjerke Petersen. Dette maleri foregår tæt ved jorden. En sommerfugl sidder i en blomstrende valmue. Ved siden af ses valmuer i knop og i frøkapsel. Det er hele livets cyklus der vises her. Sommerfuglens ene vinge er en silhouet, hvori man kan se et typisk dansk landskab med et bondehus, træer, skyer på en sommerhimmel og en kornmark. Her ses det kultiverede og velordnede landskab overfor grøftekantens vilde frie liv. En sommerfugl kan ikke fanges - så dør den. Maleriet måler 120 x 230 cm og er signeret Elsa Thoresen (E.T.) og Vilhelm Bjerke Petersen. I dette maleri ses hjorten i en lysning i skoven. I baggrunden ses træstammerne både som tremmer og beskyttende gitter. I hjortens silhouet ses en mand der dyrker marken og tæmmer naturen. Det åbne lysfyldte kultiverede landskab står som en kontrast til hjortens frie tilværelse i skovens mørke, vilde, tætte beplantning. Maleriet måler 120 x 220 og er signeret af Elsa thoresen (E.T.) og Vilhelm Bjerke Petersen.I dette maleri fokuseres på tre blade fra en gren mod en lyseblå himmelbaggrund. I det ene blads silhouet ses et træ og en græsplænen og man kan fornemme stedets svale kølighed i træets skygge. I det andet blads silhouet ses en solnedgang over vand med en flammende rød-lilla himmel. Dette billede synes at være en ren hyldest til menneskets sande element og ur-naturens skønhed. Maleriet måler 120 x 220. Det er signeret af Elsa Thoresen (E.T.) og Vilhelm Bjerke Petersen.

 
Forside
Månedens kunsthistorier
Månedens kunsthistorie
Månedens kunsthistorie for børn
Tilbud
Rådgivning
Foredrag
Foredragsrækker
Værkstedspakker
Omvisninger
For børn
Galleri
Om kunsthistorier.dk
Links
Kontakt
Tilmeld Dig Nyhedsbrevet Fra Kunsthistorier.dk:

Tilmeld | Frameld
Den Store Tommelfinger og andre kunstværker for børn og deres voksne, skrevet af Naja Pedersen og udgivet af Louisiana Museum for Moderne Kunst.